HJERTELIG VELKOMMEN til verdens bedste Skæring Skole
Vi gør vores bedste for, at alle vores børn og unge bliver til nogen og ikke bare til noget. Her går uddannelse og dannelse hånd i hånd.
Skolestart i 2025
Er dit barn født i 2019?
Så er det tid til at skrive dit barn ind i skole.
Skoleindskrivningen er åben frem til den 6. januar 2025.
Sådan klarer vi os
99% af de af vores elever i udskolingen, som deltog i Aarhus Kommunes seneste sundhedsmåling af skoleelever (4.-10. klasse), svarede, at de har en eller flere gode venner i skolen. Det glæder os, for har man venner, klarer man alt meget nemmere. Også fagligt.
Uden mad og drikke...
Læring i timerne og sådan en omgang bold i frikvartererne kræver god mad. Medarbejderne i kantinen driver en af de ældste, største og billigste skolemad-ordninger i Aarhus. De engagerer sig i jobtræningsforløb, kantinepraktik for 6. årgang og bæredygtighed på mange planer.
Grønne børn bliver grønne voksne
Skæring Børneskov blev plantet torsdag den 2. maj 2024 af ca.1000 børn og voksne fra Skæring Skole og Skæring-Sølyst Dagtilbud. I fem år havde vi drømt om skov på vores matrikel og arbejdet på at få lov, så Store Plantedag blev en forrygende festdag. Vi har fået et levende ude-lærings-rum til gavn for elever, lokalområde, klima og biodiversitet. Plant et Træ donerede de knap 4000 træer og sammen med Lidl også bl.a. klargøring af jorden. Læs hele historien.