Skæring Skoles 50-års jubilæum - 2026
Vi fejrede Skæring Skoles officielle 50-års jubilæum i september 2026 i forbindelse med den hvert-andet-årlige temauge SKÆRBY. Ugen sluttede med åbent hus på skolen torsdag den 17. september kl. 15-19.
Indhold
Temaugen var ramme om jubilæet
Skæring Skole blev officielt indviet i 1976, selvom den var blevet taget i brug fem år tidligere. Skolen blev tegnet af arkitekterne Buhl og Klithøj og bestod af fire firlængede bygninger - med hver sin legeplads i midten - opført omkring et bassin som fire gårde omkring et gadekær. De fire længer blev af eleverne døbt Bikuben, Myretuen, Svalereden og Stærekassen.
Mens der er gået mellem 4.500 og 5.000 børn gennem skolen fra 1971 til 2026, så har skolen har kun haft fire ledere i samme periode: Skoleinspektør Gunnar Nielsen i 16 år (1971-1987), skoleinspektør Marianne Rosenholm i 20 år (1987-2007), skoleleder Anne Schwartz i 18 år (2007-2025) og Tina Fahnøe Munksgaard, som tiltrådte i 2025.
Læs hvad nuværende skoleleder Tina Fahnøe Munksgaard og forrige skoleleder Anne Schwartz har skrevet i anledning af jubilæet. Find de to tekster i dokumentlisten i bunden af siden
Temaugen SKÆRBY 2026 havde skolens 50-års jubilæum som overordnet tema. Så alle elever blev involveret i fejringen på den ene eller den anden måde.
I tema-dagene fra fredag den 11. september til og med torsdag den 17. september 2026 arbejdede eleverne i forskellige "værksteder" på tværs af klassetrin. For eksempel med madpakkens historie, et modeshow med tøj gennem tiden og med en genbrugsbutik.
...og SÅ var der fest
(På det store foto i midten af plakaten ses daværende skolerådmand Thorkild Simonsen og skoleinspektør Gunnar M. Nielsen ved åbningen af Skæring Skole den 10. august 1971. Foto: Preben Tolstoy)
Torsdag formiddag den 17. september var der kagebord med kager, som eleverne selv havde medbragt. Alle elever og medarbejdere deltog, og det vil sige små tusinde børn og voksne.
En repræsentant for Børnenes Rekordbog var til stede og konstaterede, at kagebordet satte ny danmarksrekord med sine 43,10 meter! (Tidligere rekord: 41 meter) Hurra :-)
Torsdag eftermiddag den 17. september kl.15-19 blev temaugen afsluttet med åbent hus for forældre, bedsteforældre, søskende, naboer, forretningsforbindelser med videre og mange "gamle" elever og tidligere medarbejdere.
Der var musik og teater, og alle kunne gå rundt og beundre elevernes temaarbejder i klasselokaler og udendørs boder.
Elever fra et af værkstederne havde interviewet tidligere medarbejdere, og en video med resultatet af interviewene blev vist i et lokale. Den kørte hele eftermiddagen.
Til "gamle" elever og tidligere medarbejdere var der lokaler til rådighed, så de havde en chance for at finde hinanden i mylderet.
Vil du vide noget om skolens historie?
I forbindelse med skolens 40-års jubilæum i 2016 blev der udarbejdet og trykt et jubilæumsskrift med artikler om skolens tilblivelse og erindringer fra tidligere medarbejdere og ledere (Redaktion: Frank Helbo).
- I dokumentlisten finder du fem udvalgte artikler fra jubilæumsskriftet.
- Du kan også få et eksemplar af det trykte skrift ved at henvende dig på skolens kontor. Åbningstid: Mandag-torsdag 7:30-15 og fredag 7:30-14.
Dokumenter
-
Skæring Skoles tilblivelse: Taget i brug 1971, indviet i 1976
0,65 MB
pdf
-
Pensioneret skoleleder Marianne Rosenholm: Tænk at jeg turde
0,49 MB
pdf
-
Pensioneret SFO-leder Karen Laursen om SFO-ens historie
0,38 MB
pdf
-
Pensioneret lærer Kaja Larsen om udveksling i 90érne
0,48 MB
pdf
-
Pensioneret skoleleder Anne Schwartz om fremtiden set fra 2016
0,67 MB
pdf
