Gå til hovedindhold

Traditioner og ferier

Traditioner er med til at binde fællesskabet sammen, hvad enten det er forårskoncerten eller fodboldturneringen. De store samlinger i Skæringhallen op til jul og ved bassinet før sommerferien er stemningsfulde højdepunkter, hvor vi synger vores egen skolesang.

Indhold

    Vi har vores egen sang

    Ved alle de store begivenheder på skolen kommer Skæring Skolesang til sin ret med følgende omkvæd:

    ”Hvordan skær’en Skæring? 
    Er det mer’ end tidsfordriv 
    Rimer godt på læring 
    Skolen min ven, for dit liv.” 

    Vi har traditioner året rundt - for eksempel: 

    • August: 5. årgang laver flagallé på første skoledag for vores nye elever i børnehaveklasserne. Klasserne på de to årgange er hinandens venskabsklasser. (Alle klasser på alle årgange har en venskabsklasse) 
    • September: SFO’ens fødselsdag.  
    • Oktober: Skolernes Motionsdag. 
    • November: Juleklippedag med venskabsklassen. 
    • December: Besøg i Skæring Kirke, risengrød til alle og fælles juleafslutning i hallen. 
    • Januar: 100 dages fest for børnehaveklasserne. (Deres første 100 skoledage) 
    • Februar: Basket- & høvdingebold-dag fredag før vinterferien. 
    • Marts: Forårskoncert og forårsudstilling i ugen op til påskeferien. Så ja, det er kun i marts, hvis påsken falder senest første uge i april, ellers er det i april. 🙂 
    • April: Skæring Skoleløb og rollespilsuge i SFO. 
    • Maj: SFO-festival. 
    • Juni: Kommende børnehaveklassebørn kommer på ”Besøg din skole” dag med deres daginstitution. Og så har vi en skøn fælles afslutning ved bassinet op til sommerferien.

    Hvert 2. år (2022 osv.) i september skifter skolen navn til SKÆRBY: Alt står på den anden ende under den fælles temauge på tværs af årgange, og finalen er et stort åbent-hus-arrangement for alle interesserede i hele lokalområdet.  

    Der er fem skoleferier i løbet af et skoleår

    Der er desuden en række helligdage og andre mærkedage, hvor skolen holder lukket. Se Aarhus Kommunes ferieplan for tre år af gangen.

    Sidst opdateret: 16. juni 2024