Mere fyld på fagligheden
Som på alle andre årgange ser vi også på mellemtrinnet trivsel, relationer og læring som tæt forbundne, og derfor har vi fokus på at skabe trygge rammer, hvor børnene oplever deltagelsesmuligheder, fællesskab og at blive lyttet til.
Fagligt og generelt bliver eleverne mødt med nye krav og forventninger – og nye muligheder i form af medindflydelse og medansvar.
3. årgang
- Sidste skoleår hvor pædagogerne er med i klassen. De bidrager blandt andet til at skabe sammenhæng mellem undervisning og SFO.
- To nye fag: Historie samt håndværk og design.
- Sidste år i SFO.
4. årgang
- I enkelte timer er der fortsat to voksne, så der for eksempel er mulighed for holddeling.
- Børnene skal nu lære fritidsklubben at kende. Den ligger på skolens matrikel.
5. årgang
- Første skoleår med madkundskab.
- Lejrskole i tre dage.
Fagdage i både 4. og 5. klasse
På de ugentlige fagdage har klassen ét fag med én lærer hele dagen, og undervisningen kan flyttes til andre steder, man kan invitere gæstelærere, tage på ekskursion eller besøge for eksempel arbejdspladser eller uddannelsesinstitutioner.
Din rolle som forælder
Et tæt samarbejde mellem skole og hjem er en vigtig del af børnenes udvikling. Du kan fortsat hjælpe med, at dit barn:
- møder udhvilet i skole
- husker det hele i skoletasken
- har mad med eller kantineaftaler til hele dagen
- får lavet hjemmearbejdet.
Og du kan bidrage til klassens trivsel ved for eksempel at:
- invitere hele klassen til fødselsdage
- hjælpe dit barn med at lave legeaftaler med flere kammerater
- støtte barnet i at deltage i fritidsaktiviteter, hvor det møder andre børn fra skolen.
Læs mere om skole-hjem-samarbejdet på Skæring Skole.

Kontakt:
Pædagogisk leder - Gitte Marie Frydenlund, fwmg@aarhus.dk / +45 24 60 08 27.